Hvalpenes Dagbog/Puppy Diary


 

ALLE HVALPE ER SOLGT

 

 

Proud mum Ella 

 

14 March: Ella føder 6 fine hvalpe, 4 hanner og 2 tæver. Alt forløber efter planen og fødslen er overstået i løbet af 3 timer. Første hvalp født kl. 18.40, sidste hvalp født kl. 21.35. Alle hvalpe spiser ivrigt.

16 March: Ella passer hvalpene super godt og går kun nødigt fra dem, når hun skal ud og luftes:-) Hvalpene spiser og sover og har allerede taget fint på. Ella har det også fint og spiser godt selv!

 

Ella with the puppies about 12 hours old 

 

18 March:  hvalpene trives, spiser og sover, spiser og sover og har alle taget på. Mor Ella fodres med Royal Canin Pediatric Starter, det skal fregnerne også have, når de bliver klar til det om et par uger ! Hvalpene har fået deres officielle stambogsnavne, som alle indeholder ordet "Magic". Der blev lige tid til et par fotos :-)

 

The boys 

Badgers Drift Mastermind Magic

Badgers Drift American Star Magic

Badgers Drift Mr Magic

Badgers Drift Magic ME

 

 

The girls 

Badgers Drift Must Be Magic

Badgers Drift My Kind of Magic

 

21 March: i dag fylder de små fregner 1 uge, de trives og ser fine ud. De blev vejet i går på deres 6. levedag, og vægten var allerede fordoblet, så det er jo skønt. Et skår i vores store glæde var, da vi helt uventet mistede én af tæverne i går.

23 March: hold op det går stærkt, de små forandrer sig for hver time, forekommer det. De er allerede ret mobile og krabber rundt, nogle kan også løfte sig ret højt op på benene og hæve hovedet ! Næsen fejler vist heller ikke noget, de reagerer tydeligt på mor Ellas duft, når hun kommer hen til hvalpekassen efter luftetur. De spiser godt og ivrigt, hvilket vægten bevidner. I løbet af den næste uges tid åbner de deres øjne, så det bliver rigtigt spændende :-) 

 

 

 

 Two of the "Magic" pups 9 days old 

 

 9 days old...soon our eyes will open 

 

25 March: i dag blev det tiden for den første ormekur med Panacur PetPaste...det var da noget underligt noget, så er det vist bedre med mors mælk ;-) Det er lige før øjnene åbnes nu ! Vi har fået aftalt tidspunkt for hvalpetest af fregnerne, det glæder vi os til, det bliver rigtigt spændende at få en professionel karakteristik af hver enkelt hvalp, før de fordeles til deres nye dejlige familier :-)

 

Young princess asleep...11 days old

 

27 March : dagen i dag, deres 13. levedag, blev den, hvor de små åbnede deres øjne, allerede et helt andet udtryk. I dag får de 3. og sidste ormekur med Panacur PetPaste i denne omgang, dejligt ! Hvalpenes små klør blev også klippet for første gang, de var allerede blevet lange og spidse. Fregnerne øver også deres motoriske evner og træner flittigt i at stå og gå enkelte vaklende skridt :-)

29 March: hvalpene er 2 uger og 1 dag og er nu i overgangsperioden, hvor der rigtigt kommer gang i sanseudviklingen. Syn, hørelse og balanceevne udvikles. De forsøger ivrigt at bevæge sig fremad og siger nu de sødeste lyde, måske træner de også lidt "gø" :-) Hvalpene kommer i hænder hver dag og bliver håndteret enkeltvist, hvilket stimulerer hvalpen positivt. De trives og tager godt på og er nu så store, at de må vejes i en større vægtskål.Mor Ella passer de små magiske fregner rigtigt godt og reagerer på det mindste piv! Snart forlader de den trygge hvalpekasse og tager på eventyr i de nærmeste omgivelser. 

 

 

Eyes open today...13 days old 

 

First attempts to walk...15 days old :-)

We can do it !

 

The Sweetest Thing  15 days old

 

3 April: alt vel i hvalpekassen, hvor de små trives, tager på og er blevet rigtigt livlige og er begyndt at udforske hinanden. I morgen fylder fregnerne 3 uger og går hermed ind i den 1. del af den vigtige socialiseringsproces, hvor de bl.a. skal møde børn og voksne i forskellige aldre og skal bevæge sig ud af den trygge hvalpekasse. Nu bliver det rigtigt sjovt ! Ørerne er åbne nu så vi har sat lyd-CD´en på fra AURITUS med lyde som barnegråd, trafikstøj, torden, fyrværkeri, døre der smækker og meget mere, så de små bliver "lydvaccinerede" fra starten. Tænderne er også ved at komme igennem

 

Ears open now !

Let the fun begin...puppies at 20 days  

9 April: tiden flyver afsted og hvalpenene vokser og vokser, de har mere eller mindre forladt hvalpekassen her ved 3½ ugers alderen og er begyndt at udforske verdenen udenfor :-)De leger rigtigt med hinanden nu og "prøvesmager" hinanden. De er også begyndt at spise selv, det går vældigt. Når de skal spise, kaldes de ind med fløjte ACME 210½ (den benytter vi altid til vores Spaniels), og de reagerer fint på den ! Mor Ella har dog også stadig masser af mælk at give af, så det er jo herligt.I går blev det tid til lidt negleklipning igen, og det tog de i stiv arm.

I weekenden får de små fregner deres første besøg af nogle af vores dejlige hvalpekøbere, nogle flyver endda helt herned fra Finland! VI GLÆDER OS 

 

 

3 weeks old and rather gorgeous 

 

12 - 13 April: denne weekend fylder fregnerne 4 uger, og der er fuld gang i socialiseringsprocessen og hvalpene har deres første besøg. Der bliver nusset til den store guldmedalje. Super dejligt, det er jo nu de skal møde alverdens forskellige mennesker voksne som børn i alle aldre :-) Lyd-CDén fra AURITUS kører hver dag, så hvalpene vænner sig til en helt masse forskellige lyde. De har udviklet sig helt utroligt, de leger og brydes rigtigt nu, de apporterer endda små tøjdyr. De spiser godt af deres hvalpefoder, men de vil stadig meget gerne have mælk ved Ella. 

4 weeks old  

 

Visitors from Finland 

 

16 April: i dag har vi besøg af min bror og svigerinde, som selvfølgelig smelter helt, da de møder hvalpene. Hvalpene nyder besøget, ser det ud til. I dag flytter hvalpene også til større hvalpegård i stuen, og der giver de den rigtigt gas. De har en flytransportkasse i deres hvalpegård, som de alle har prøvet at ligge i. De har også en lille tunnel, som de løber igennem og holder af at sove i :-) Måske der gemmer sig en lille agility stjerne iblandt !

Hi Mr Gorgeous 

Nice cuddle 

17 April: vi har dejligt hvalpebesøg af Nikolaj, Rikke og deres søde drenge Svend og Karl. Det går rigtigt fint, og drengene har godt styr på de små fregner. Endnu en spændende dag for hvalpene og os. De store hunde, Bobby og Meghan og naturligvis Ella, får også masser af opmærksomhed, lige noget der passer dem. Endnu engang bliver vi "begavet", både 2- og 4-benede...skønt !!

 

Someone seems to be enjoying life  

 

One happy young man who will soon have one the "Magic" pups 

 

18 April: fregnerne fylder 5 uger i dag og har i den anledning været på en lille tur i bilen, de har prøvet at sidde i transportkassen sammen med mor Ella og kørt en minitur. Bagefter fik de prøvet at have græs under fødderne for første gang, nogle gik straks i gang med at spise det :-) Dagen blev sluttet af med ormekur nummer 2, Milbemax Vet, hvilket de små syntes var helt fint.

 

First drive 

 

26 April: i går fyldte de små frække fregner 6 uger, og nu sker der for alvor noget. De har for alvor taget hul på udelivet og nyder det i fulde drag, og de er allerede blevet gode til at tisse ude. I løbet af sidste uge har de været på flere køreture, den længste gik til vores dyrlæge, hvor vores "norske" hvalp skulle have Rabies vaccine og chipmærkes. Det tog han i stiv pote og gav ikke det mindste piv, og dyrlæge Majbritt kvitterede med gode guffer :-) Vi kommer snart igen, når hele kuldet skal basisvaccineres ved 7½ uge.

 

Vet Majbritt Hansen with our "Norwegian" 

 

I den forløbne uge har hvalpene haft besøg af deres grandonkel Swingin´ Welsh Bud. Bud er en super stabil hund på 8 år, som er rigtig god til hvalpe. Nogle af hvalpene var mere modige end andre og kom i nærkontakt med den "store" hund, som det fremgår af billedet.

 

Little Welsh Springer meets big Uncle Bud 

 

Hvalpene har også prøvet at gå lidt spor og er blevet introduceret for kronvildtklove. I dag har de prøvet at være ude på den store græsplæne og været en lille tur i hundegården, hvor de fik lov til at snuse til forløb fra råvildt. 

5 May: nu er hvalpene fyldt 7½ uge og er næsten rejseklar :-) De oplever mange nye ting, har prøvet at møde en anden hunderace bl.a. Breton, har været "udsat" for skudtræning og har været på ture i den store hundefold, hvilket de nyder. De har også stiftet bekendtskab med due, agerhønsevinge og duevinge :-)  Vi har også trænet at køre i klapvogn, da 3 af hvalpene skal drage udenlands og alle flyver fra Kastrup Lufthavn om et par uger. I den forbindelse er det rart at have et lille ekstra transportmiddel til at fragte dem rundt i :-) En hvalp rejser til USA, Minnesota, det er Badgers Drift American Star Magic, en anden rejser til Norge, det er Badgers Drift Magic Me og en tredje tager til Finland, det er Badgers Drift My Kind of Magic.

 

Our new stroller 

 

Det er også blevet tid til lidt photo shoot med vores super dygtige fotografer Susanne & Torben :-) Super lækre billeder som sædvanligt !

De skønne små er også blevet hvalpetestet (mentalitetstest) af fantastiske Ulla Sonne med et fint resultat. Det er et fint og mentalt godt kuld, så det er rigtigt dejligt. Hvalpene er nu fordelt til de forskellige dejlige nye familier, hvor vi er sikre på de vil komme til at få et dejligt, værdigt og aktivt hundeliv med masser af udfordringer. Vi glæder os til at følge dem :-)

 

 

Badgers Drift Mastermind Magic in the loving arms of Ulla 

 

6 May: De skønne fregner er til sundhedstjek, vaccination og chipmærkning hos vores dyrlæge. Alt er i skønneste orden, alle har korrekt bid og ingen har navlebrok. Alle hvalpe udstyres med EU Pas til kæledyr. 3 af hvalpene kommer til up-to-date sundhedstjek og endnu en ormekur ved 9 uger, få dage før de skal rejse til udlandet (USA, Norge & Finland)

 

 

At the vet´s at 7½ weeks for health check, vaccination & microchipping

 

9 May: som del af socialiseringen møder hvalpene andre hunde og dyr, i dag var vi på besøg hos vores naboer, der ejer Elmgården. På Elmgården er der heste, og dem måtte vi naturligvis hilse på...på behørig afstand naturligvis !

 

 

 

10 - 11 May: Hvalpene er fyldt 8 uger i fredags og begynder så småt at forlade den trygge rede for at drage på nye spændende eventyr. De trives i stor stil, de er super dygtige og næsten renlige. Denne weekend afhentes Badgers Drift Mastermind Magic "Enzo", som gudskelov ikke skal bo så langt herfra. 

 

BD Mastermind Magic "Enzo" with new lovely family 

 

BD Mr Magic "Louie" with new lovely family 

 

Vi har fået gode tilbagemeldinger, hvalpene har klaret hjemturen super, og begge er allerede ved at føle sig hjemme i deres nye familier 

De er allerede ved at komme ind i en god rytme, de spiser stadigt fint, er praktisk talt renlige og er gode til at sige til når de skal ud at tisse. De er begge blevet gradvist introduceret til familiens andre dyr, og det går også fint. Skønt når det går så uproblematisk !

 

13 May: socialiseringen af de resterende 3 hvalpe fortsætter naturligvis, og i dag tog vi en køretur i bilen til Maxi Zoo, hvor vi skulle kigge på halsbånd og liner. Hvalpene var med i klapvogn, og de fik lov at løbe lidt rundt i den store butik og fik hilst på mange af Maxi Zoos kunder, som var meget betaget af de bedårende hvalpe 

 

At Maxi Zoo Silkeborg

from left: BD Magic Me (Buster) off to Norway, BD My Kind of Magic (Malta) off to Finland & BD American Star Magic (Loke) off to the USA

 

 

14 May: hvalpene bliver også trænet i at stå på trimmebordet og blive børstet, få kigget tænder og ører. I dag er der også blevet øvet i at gå med halsbånd og gå en lille tur i snor :-)

 

Badgers Drift Magic Me (Buster)  at 8½ weeks 

 

18 May: sidste dag i Danmark for vores sidste 3 "Magic" hvalpe: Buster (Badgers Drift Magic Me), Loki (Badgers Drift American Star Magic) og Malta (Badgers Drift My Kind of Magic)...en trist dag for os men samtidig en stor dag for hvalpekøberne, som får deres skønne fregnede hvalp med hjem. Vi ved at alle hvalpene får et skønt og indholdsrigt liv hos deres nye familier, som sætter hvalpen i centrum og vil gøre alt for at give den et værdigt hundeliv, fuld af glæde og udfordringer. Vi sætter stor pris på at holde kontakten med hvalpekøberne også dem fra udlandet, og vi er glade for alle mails, sms og dejlige billeder. Her er lige et par billeder fra Københavns Lufthavn på den store afrejse dag, hvor der blev sagt både farvel men gudskelov også på gensyn 

 

Dave with Loki (Badgers Drift American Star Magic) off to Minneapolis, Minnesota USA 

 

Line with Buster (Badgers Drift Magic Me) off to the North of Norway 

 

Peik with Malta (Badgers Drift My Kind of Magic) off to Finland